Dit første stævne


Her gives et overblik over, hvad det vil sige at ride et distanceridt. Det er skrevet specielt til dig, der endnu ikke har startet dit første stævne, og som derfor ikke ved hvad du kan forvente.
Meget kort fortalt, så er distanceridning et maratonløb for heste. Ridtene afvikles på en markeret og opmålt rute. Selvom det er en konkurrenceform der præmierer de hurtigste heste, så deltager mange ryttere blot for turens skyld og/eller for at prøve kræfter med distancen inden for en given tidsfrist. I ridtet er der indlagt obligatoriske pauser for hver 25-40 km, og her tjekker dyrlæger hestene i en såkaldt ”Vetgate”. Ved disse tjek undersøges hestene for at se om de er stand til at forsætte ridtet - der vurderes bl.a. efter specifikke metabolske og mekaniske værdier; eksempelvis om hestens puls er under 60 slag/min. inden 20 minutter efter ankomst til etapemålet, om hesten er metabolsk stabil og om den kan mønstres rentgående i trav. Længden af pauserne er oftest 30-45 min, men kan varieres i længden pga. vejret, terrænet og lign.
I mål skal hesten kunne fremvises for dyrlæger inden for 20 min (i FEI-klasser gælder andre regler) med en puls under det det tilladte. Derefter tjekker dyrlægerne hesten efter de samme kriterier som i Vetgaten(e), det vil blandt andet sige at også her skal hesten skal være ”fit” til at kunne være forsat. I de længste klasser uddeles der en præmie for ”Best Condition” blandt de 5 første heste i mål. Denne æresfulde præmie, gives af dyrlægerne til hesten med den bedste kondition, vurderet ud fra bl.a. hastigheden, vægten den bar på osv.
Ved siden af ridtene med fri hastighed (typisk dem fra 40 km og op), er det også muligt for begyndere og urutinerede heste, at starte i idealtids-klasser (hvor vinderen er den der kommer tættest på en given ridetid) eller i clear round-klasser (hvor der ingen vinder er, kun en minimums- og en maximal ridetid). 

1. PLANLÆGNING…
Et succesfuldt ridt starter imidlertid længe før selve stævnet, ikke bare med grundig træning, men også med forberedelse og planlægning af selve ridtet. I god tid før stævnet (dvs. mindst 1 måned), finder du stævnets propositioner her!
En anmeldelse udfyldes og fremsendes sammen med startgebyret, inden deadline for tilmelding. I propositionerne fremgår det også, hvis særlige forhold gør sig gældende (afvigelser fra regler mv.). Ca. en uge før stævnet afholdes, modtager du et stævneprogram samt et kort med posten eller pr. e-mail.
Når stævnedagen nærmer sig, er det tid til at pakke både bilen og traileren. Det er en god idé at have en tjekliste at pakke efter, så du ikke glemmer noget vigtigt. Med tiden finder du det nok nemmest, at have alle dine ting i IKEA-tasker og/eller plastic kasser, som gør det nemmere og hurtigere at pakke, samt beskytter udstyret mod vejrliget.
Det en god idé at ankomme til stævnet i så tilpas god tid, at både du, hesten og evt. hjælperen ikke bliver stresset. Det giver også hesten bedre mulighed for at komme sig oven på køreturen, så den får lyst til at drikke og spise lidt inden start. Planlægger du at ankommer dagen før stævnet, er det bedst medens det endnu er lyst - det vil gøre alting lettere for dig.

2. FØR START…
Når du er ankommet, så følg anvisningerne for trailerparkering, og spørg i sekretariatet først inden du evt. sætter en paddock op (det er nemlig ærgerligt at skulle flytte traileren/paddocken efter du har pakket det hele ud). Når du parkerer, så ha’ i tankerne at din hest senere på dagen skal læses igen, og for nogle heste vedkommende, er de nemmere at læsse hvis man har parkeret lidt for sig selv. Derefter henvender du dig i sekretariatet (det er oftest i ridehallens caféterier eller i et telt), og får din vest med startnummer og et dyrlægekort mod at afleverer en gyldigt vaccinationsattest, stævnebog og evt. hestens pas. Her er det som regel også muligt at købe et ekstra kort. Hvis du ikke har deltaget i informationsmødet om den klasse du har tilmeldt dig, så spørg om der er ændringer til ruten, og/eller anden vigtig information. Det er også en god idé at se efter hvor starten, målet og dyrlægerne er placeret. I programmet kan du også se hvornår din hest skal præsenteres for dyrlægerne. Her er det vigtigt, af hensyn til både din, din hest og andres sikkerhed, at du hjemmefra har forberedt hesten på hvad der skal ske. Og at den som en helt naturlig ting er velsoigneret. Hvis der er kø ved dyrlægerne, kan du med fordel melde din ankomst, og derpå trække lidt væk med hesten hvis den er lidt urolig. Du skal fremvise hesten med et godkendt hovedtøj og ikke andet. Hvis det er nødvendigt med et dækken på grund af vejret, er det også ok, men du skal være klar til at fjerne det på opfordring. Hvis du er ankommet dagen før stævnet, kan du med fordel sadle hesten op og skridte en tur. Det vil løsne musklerne op på din hest, og få den til at falde til ro. Denne procedure kan også anbefales, hvis du ankommer på selve stævndagen efter en lang køretur. Derved får hesten nemlig muligt for at transporterer evt. mælkesyre væk fra benene. En sidegevinst ved sådan en lille tur er også, at du derved finder ud af om du har husket at dit udstyr, og dermed får en ekstra mulighed for evt. at hente eller låne af andre ryttere.
Der afholdes næsten altid et informationsmøde (enkeltvis for hver klasse eller for flere klasser samlet) enten dagen før stævnet, eller senest en time før klassens start (se tidspunktet i programmet). Medbring kortet og noget at skrive med og på. Lyt meget opmærksomt, og tøv ikke med at spørge, hvis der er noget du er i tvivl om. Nogle gange bliver nye ryttere bedt om at række en hånd op. Dette er til for at de andre mere rutinerede ryttere kan genkende de nye og evt. være dem behjælpelige. På mødet vil du bl.a. blive oplyst om underlaget på ruterne, farver på etaperne, ind- og udridnings veje til Vetgatene, specielle regler og evt. ændringer. Meget af denne information vil normalt også stå i programmet, men der kan jo være ting du ikke forstår, eller i sidste øjebliks ændringer. Det er desuden forskelligt, hvor meget de enkelte stævnearrangører oplyser i deres programmer, da nogle arrangører forventer at rytterne deltager i informationsmødet. Under mødet skal du være særligt opmærksom på hvordan ruterne er markeret, da du ellers kan risikerer at ride forkert. Efter mødet, er der som regel mulighed for at tale med nogle af de andre ryttere. Tøv ikke med at trække en stol med hen til dem, du vil nemlig blive mødt med venlighed og hurtigt blive en del af dem. Er du ankommet dagen før til et af de store stævner, er der om aftenen næsten altid små hyggelige samlinger af ryttere rundt omkring. Spørger du nogle af dem om du må lytte med, vil de altid sige ja. Distanceryttere elsker nemlig at fortælle om fordoms store oplevelser, og det på en måde der vist kun overgås af lystfiskere;o) Men husk at passe din sengetid.

3. STÆVNEDAGEN…
 Mød op i god tid før ridtet starter og få styr på dine ting, da nogle ridt starter før det er helt lyst. Det vil sige, at du skal pakke ud, sadle op mv. i tusmørke, og det kan være en udfordring i sig selv, hvis du ikke har prøvet det før. Det er en rigtig god idé at varme hesten op før starten. Ca. 30 minutter inden start, begynder du skridte hesten. Efter 10 min skridt, kan du starte på at trave stille og roligt, inden du igen skridter de sidste 5-10 minutter frem til start. Denne opvarmning er nok til et roligt og ikke alt for langt ridt (>40 km). For de ryttere der skal ud på længere distancer, er det nødvendigt at vælge en mere grundig måde at varme op på. 
 Hvis dit første ridt er et ridt på fri tid, skal du som nybegynder holde dig i passende afstand af startfeltet. For en urutineret hest, kan nemt blive ophidset, og dermed vanskelig at kontrollerer. Den hest som i det daglige er helt stille og rolig, kan risikerer pludselig at blive forvandlet til et vilddyr. Husk på at heste er et flugtdyr, og de får et ”adrenalinkick” af at se de andre heste løbe. Der kan så opstå farlige situation både for dig og din hest, men også for alle andre. Den bedste måde at starte roligt på, er derfor at vente til de andre deltagere er ude af syne. Så kan i ro og mag starte ud i det tempo du har planlagt. På dette tidspunkt i din distancekarrierer, skal du blot koncentrere dig om at gennemføre og få nogle brugbare erfaringer. Hvis du traver hesten roligt alle de steder hvor det er forsvarligt, og skridter på dårlig/svær bund, vil du ikke have problemer med at gennemføre ridtet inden for tidsfristen.
 Vær meget opmærksom på markeringerne, også selvom du rider bagerst i et felt. Det er nemlig ikke usædvanligt at en gruppe ryttere rider forkert, blot fordi den forreste rytter overså en markering, og de andre derpå bare fulgte efter.
 Der findes mange forskellige typer af markeringer, og ofte bruges flere af dem i kombination. Hvilken type der bruges, fremgår af programmet, men oplyses også på informationsmødet. De mest almindelige typer markeringer er; plasticbånd i rutens farve, bundet til et træ, busk, skilt eller lignende - altid i højre side af rideretningen, og med passende mellemrum. Når der er en ændring i rideretningen, benyttes ofte et skilt med en rød markering der betyder at du skal dreje til højre, eller en hvid markering når du skal dreje til venstre eller en gul markering hvis du skal forsætte ligeud. På disse skilte kan også være en retningspil. Men er der uoverensstemmelse mellem den retning pilen angiver og farven på skiltet, skal du altid følge farven, da pilen kan være drejet. En anden type markering der ofte bruges, er kalkpletter (små bunker af kalk). Disse findes også i højre side af rideretningen med passende mellemrum. Når der kommer en ændring i rideretningen, er der så 3 kalkpletter på linie. Her skal du være ekstra opmærksom, da den nye retning også starter med 3 kalkpletter på linie, hvilket nogle gange kan være svært at se, især når der er tale om et venstresving.
 De fleste fejlridninger sker først og/eller sidst i ridtet. Først i ridtet, fordi farten er høj og fordi man på dette tidspunkt ofte rider mange sammen med en lavere koncentration som følge. Sidst i ridtet sker fejlene som følge af lavere koncentration pga. træthed. Hvis du har mistet orienteringen og/eller tror at du har redet forkert, som vend om og rid tilbage til sidste kendte markering. Hvis du stadig er forvirret, så kontakt sekretariatet eller din hjælper. Du kan også vælge at vente lidt på stedet, og se om en anden rytter ikke skulle dukke op. Men prøv ikke på at indhente den tabte tid, hvis der er gået for lang tid. Det vil bare trætte din hest og dig endnu mere, og øge sandsynligheden for nye fejl. Er du faret helt vild, er det bedst at du bliver på stedet og afventer hjælp.
 En af de gode ting der kendetegner distanceridning, er ”sportsmanship”. Det betyder at man er opmærksom på de andre heste og ryttere, og meget gerne hjælper hinanden hvis nødvendigt (det er jo i sidste ende hestene det går ud over). Så derfor: Behandle andre som du selv vil behandles. Hvis nogle f.eks. vil passerer dig, så træk ind til siden (højre) og lad dem passerer sikkert. Hvis du selv vil overhale, så giv et tegn til rytteren foran. Rid altid venstre om. Hvis din hest sparker når en anden hest kommer for tæt på, så anbring en rød sløjfe i halen, som tegn på at andre skal holde afstand. Du kan også anbringe en grøn sløjfe som tegn på at du selv er ny i sporten. Hvis du rider sammen med andre, og i kommer til et sted hvor hestene skal drikke eller spise, så vent med at ride videre indtil alle har fået, da mange heste ikke vil indtage noget hvis deres følgesvende pludselig forlader dem. Hvis du rider forrest i en gruppe og skal stoppe, så råb: Stands - samtidigt med at du løfter højre hånd. Hvis der er huller eller store sten i sporet, så gør de bagved ridende opmærksom på det. Under ridtet skal du holde øje med kilometerskiltene og tiden, så du ved hvornår du nærmer dig Vetgaten (her kan en GPS være til stor hjælp). Når du ser skiltet med 1 km til Vetgaten, så gå ned i skridt så du og din hest ikke spilder unødig tid på at vente til dens puls er faldet. Vær opmærksom på at du kun har 20 minutter til at hestens puls skal være faldet til 60 slag/min, efter du har passeret etapemålstregen. Hvis du er i tvivl om det kan lade sig gøre, så vent hellere lidt med at ride ind i Vetgaten. 

4. EFTER RIDTET…
 Når du er kommet i mål, skal din hest sluttjekkes af en dyrlæge. Først når hesten er godkendt her, betragtes ridtet som gennemført. Medens du venter på at komme til, kan du med fordel gå rundt med hesten, så den ikke stiver op. Hvis du rider langsomt i mål, er din hest med stor sandsynlighed klar til at du går direkte til pulskontrol. Giv kun hesten vand inden du går til pulskontrol, da fodring kan give en forhøjet puls. Hvis din hests puls mod forventning ikke falder til den tilladte værdi inden for tidsgrænsen, skal du alligevel fremvise den for en dyrlæge. Denne vil så vurdere om hesten kræver behandling, og om den kan klare hjemtransporten. Læg et dækken på hesten, da det hindre at den bliver kold. Giv den derefter masser af hø/wrap og kuldslået vand at drikke. Vent derimod i mindst en time inden du tilbyder den fuldfoder.

5. PRÆMIER…
 I de korte klasser, uddeles præmierne som regel ½-1 time efter sidste rytter i klassen er kommet i mål. Der er altid en præmie til klassevinderen, men om der også er til de efterfølgende ryttere, beror på deltagerantallet. Alle ryttere der gennemfører får imidlertid et diplom som bevis.

6. SAMMENPAKNING…
 I disse år er der meget fokus på naturen, og vi vil vel alle kunne vende tilbage til samme ridt næste år, så derfor er det bydende nødvendigt at du efterlader stedet i samme fine stand, som det var da du ankom. Derfor: Ryd op efter dig, og tag evt. affaldet med dig hjem, hvis der ikke findes affaldsbeholdere på stedet.

7. HJEMTRANSPORTEN…
 Hvis du har langt hjem, kan du med fordel overnatte inden du køre hvis det er muligt. Det gør både dig og hesten mere klar til turen. Hvis din hest har haft behov for dyrlæge behandling efter ridtet, skal du være særligt opmærksom under transporten. Det er nemlig ikke ualmindeligt at transporten gør et sygt dyr endnu mere syg (kolik mm.). Lav korte holdt undervejs, hvor hesten tilses og tilbydes vand. Tjek også om den er for kold eller varm.  Vel hjemkommet, kan du med fordel trække hesten en lille tur – især hvis den skal direkte i boks. Tilse den med passende mellemrum, og gå evt. igen en lille tur med den inden du går i seng. Sørg for at der er rigeligt med vand og hø/wrap. Giv den derefter pause efter formlen: 1 dags pause pr. 10 redne stævnekilometer. Glem heller ikke at rengøre alt udstyret kort efter hjemkomsten, så går det meget nemmere (det samme gælder for traileren). Sidst men ikke mindst; sæt dig ned og notere alt hvad du kunne have gjort bedre eller nemmere. Den kloge lære af sine fejl – den dumme begår ingen…

af Morten Sivertsen