Kom godt igang




Distanceridning er en af de nyeste disciplin indenfor Dansk Rideforbund (DRF), men det er en disciplin i rivende udvikling, således var der ca. 1500 starter i 2009.

Distanceridning kan sammenlignes med menneskets marathon, idet man afprøver hestens (og rytterens) udholdenhed på en markeret rute gennem terrænet. Også distanceridning er opdelt i klasser, her anvender man bare ridtets længde og hastighed til opdelingen. I de kortere klasser kan man blive diskvalificeret for at ride for hurtigt, mens man altid har en minimumshastighed at overholde. I de længere klasser er hastigheden fri. Distancerne strækker sig fra 15 km til 160 km.

Alle ryttere kan starte distance, blot skal man som minimum fylde 10 år i det år, hvor man vil starte. Enhver hest eller pony kan starte distance, hvis den ellers er i god foderstand og kondition og naturligvis er sund og rask. Der skelnes ikke mellem hest og pony og heller ikke mellem voksne og børn, alle konkurrerer med alle. Dog skal hesten være behørigt vaccineret (som i alle andre discipliner under DRF) og rytteren skal være medlem af en rideklub under DRF.

For at hesten ikke skal lide overlast under konkurrencen, bliver den undersøgt af en dyrlæge inden og efter ridtet. Rider man over 40 km, vil der være dyrlægeundersøgelse undervejs, og i forbindelse hermed en tvungen pause. Dyrlægen checker hjerte, lunger, mave, hove, ben, ryg og bevægelse og der må ikke være det mindste i vejen. Derfor skal man træne sin hest til at blive undersøgt af dyrlægen, pulsen må nemlig heller ikke være over 60 slag/min.

Der er krav om at hesten skal bære sadel, mens optømningen næsten er fri (se reglementet), hjælpetøjler på nær ringmartingal er dog forbudt. Rytteren skal bære ridehjelm, men ellers er der ikke specielle krav til påklædningen i Danmark. Undtaget er dog, at hvis man rider med fodtøj uden hæl, skal man anvende sikkerhedsstigbøjler.

Deltagelse i et stævne kunne foregå således:
Under den daglige træning har man fundet ud af, at ens hest er i stand til at gennemføre en distance på 25 km, og nu vil man gerne have prøvet det af.
Man finder så propositionshæftet (det findes i din rideklub) for at finde et stævne, der passer, og anmelder rettidigt i den ønskede klasse .
Ca. 8 dage før stævnet får man tilsendt et program, der indeholder alle de oplysninger, som man har brug for. Studér det medsendte kort, så du ikke farer vild undervejs på ruten, og læs programmet grundigt igennem.
Der holdes ofte informationsmøde inden ridtet, hvor ruten bliver gennemgået, og hvor man kan få svar på sine spørgsmål. Tidspunktet herfor fremgår også af programmet.

Sørg for at have pakket ALT, hvad man kan tænke sig at få brug for. Sørg for at ankomme til stævnepladsen i god tid inden dyrlægechecket, så du har tid til at hente dyrlægekort og rygnummer (vaccinationskortet afleveres ofte som depositum herfor) og få skridtet hesten godt igennem, inden du skal til dyrlæge.
Meld dig hos dyrlægen ca. 5 min før din programsatte tid, så du ikke bliver stresset af at være bange for ikke at nå det. Hesten skal være iført trense og fremføreren skal bære det udleverede rygnummer og medbringe det udleverede dyrlægekort. Når hesten er godkendt, skal du sørge for at være opsadlet og klar i god tid, inden du skal starte. Sørg for at være helt sikker på, hvor start og mål er.

På ruten skal man følge anvisningerne for ridtet og så ellers sørge for at nyde turen.

Når du er kommet i mål, skal hesten fremstilles til check inden der er gået 20 min, og først når hesten er blevet godkendt af dyrlægen, kan du sige, at du har gennemført ridtet.